Nøddebund med chokoladeganache, brombær og figner

Bund med hasselnødder, mælkechokoladeganache topppet med friske figner og brombær.
Ingredienser
Nøddebund:
150 g. Hasselnødder, uden skal
150 g. Sukker
100 g. Æggehvide (ca. 3 stk.)
10 g. smør til at smøre bageformen
Chokoladeganache:
200 g. Mælkechokolade
1 dl. Fløde
Derudover:
2 1/2 Figner
1 Bakke brombær
Stedmoder blomster
Guldstøv
Fremgangsmåde
Nøddebund:
Blend hasselnødderne til mel.
Pisk æggehvider skummende, og tilsæt sukker lidt ad gangen, imens der fortsat piskes. Pisk til du har en sej marengs. Vend forsigtigt hasselnøddemel i.
***Beklæd en springform (20 cm.) med bagepapir i bunden, og smør kanterne. Kom din nøddemarengs i og bag ved 175 grader i ca. 35 minutter. Lad bunden køle af.
Chokoladeganache:
Hak chokoladen fint. Varm fløden op til lige under kogepunktet. Hæld det over chokoladen, og lad det stå i et minut, inden du rører i midten med en dejskraber indtil det samme sig til en ensartet masse. Kom film på helt ned til ganachen, og sæt på køl en time eller to – til den har sat sig lidt, men er smørbar.
Smør chokoladeganache på nøddebunden. Top med brombær og både af figner. Drys med guldstøv på brombærene og top med blade af stedmoder blomster.
Ingen kommentarer endnu