Mini pavlova med brombær

En lille efterårspavlova med råcreme og masser af syrlige brombær.
Ingredienser
4 stk.
Maregnsbunde:
75 g. Æggehvider (stuetemperatur)
75 g. Sukker
50 g. Flormelis
Råcreme:
2 Æggeblommer (pasteuriserede)
25 g. Sukker
1/2 Vaniljestang
1 1/2 dl. Fløde
200 g. Brombær
Blade fra en spiselig rose
Tørrede kornblomster
Fremgangsmåde
Marengsbunde:
Pisk æggehviderne luftige, og tilsæt sukker lidt ad gangen. Pisk til de er helt stive, og vend derefter forsigtigt flormelis i, så du ikke slår luften ud.
Beklæd en bageplade med bagepapir. Fyld din marengs på en sprøjtepose med rundt tylle. Tegn fire små cirkler på dit bagepapir (jeg bruger en lille skål). Sprøjt en stor dut på siden af cirklen, og træk den ind mod midten. Fortsæt sådan hele vejen rundt, og gentag i endnu et lag ovenpå, hvor du starter med at sprøjte lidt længere inde.
Bag dine bunde ved 90 grader i ca. 1 1/2 time. Sluk ovnen, og lad dem stå heri og køle af.
Råcreme:
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas dem ud i lidt sukker.
Pisk æggeblommer, sukker og vanilje lyst og luftigt. I en anden skål piskes fløde til skum, som vendes sammen med æggemassen. Fyld på sprøjtepose og læg på køl.
På de afkølede pavlovabunde sprøjtes rigelig creme i midten, som toppes med en god håndfuld brombær og pyntes af med spiselige blomster.
Ingen kommentarer endnu