Tacos med rejer, mangosalsa og avocado

Mine yndlings tacos med syrlig spidskål, marinerede rejer, avocado og spicy mangosalsa.
Ingredienser
2 pers. (8 tacos)
8 Små tacos
1 Avocado
En håndfuld bredbladet persille eller koriander
300 g. Rå store rejer (jeg bruger vannamei rejer)
Marinade til rejer:
1/2 dl. Rapsolie
1 tsk. Løgpulver
1 tsk. Paprika
1 tsk. Stødt koriander
1 tsk. Spidskommen
1 tsk. Chilipulver
1/2 tsk. Røget paprika
Mangosalsa:
1 Mango
1 Rød chili
1/2 Rødløg
1/2 spsk. Olivenolie
Saft og skal fra 1/2 Lime
En håndfuld bredbladet persille
Salt og friskkværnet peber
Marineret kål:
1/3 Spidskål
Saft fra 1 lime
1 spsk. Hvidvinseddike
1 tsk. Honning
Derudover:
2 Limefrugter til servering
Fremgangsmåde
Start med at røre ingredienserne til marinaden sammen. Kom rejerne heri og lad dem ligge og marinere, imens du gør de andre ting klar.
Spidskål snittes fint. Limesaft, hvidvinseddike og honning røres sammen. Kålen vendes heri.
Skær mango i små tern. Hak rødløg, chili og persille fint. Vend det med mangotern, olivenolie, limesaft og skal og krydr med salt og peber.
Avocado skæres en tynde skiver på langs.
Varm en pande op ved høj varme. Kom rejerne på og steg dem i ca. 1 minut på hver side. Fjern dem herefter fra panden.
Varm dine tacos på en pande. Anret med marineret spidskål, læg mangosalsa i den ene siden, avocado i den anden side og læg tre rejer i midten. Top med bredbladet persille eller koriander og dryp med lidt limesaft.
I am in fact glad to read this web site posts
which contains tons of helpful information, thanks
for providing such statistics.