Asiatisk salat med rød spidskål og marineret svinemørbrad

Nøddemarengs med æblekompot, karamel og vaniljeskum

Den skønneste efterårskage med nøddemarengsbunde, æblekompot, karamel og vaniljeskum. Klassiske smage, som de fleste kan lide og så er den nem at lave.

Ingredienser

Nøddemarengsbunde:
4 Æggehvider (ca. 130 g.)
130 g. Sukker
100 g. Hasselnødder
100 g. Mandler

Æblekompot:
Ca. 300 g. Æble (uden skræl og kernehus)
3 spsk. Sukker
1 spsk. Citronsaft
1/2 dl. Vand
1 Vaniljestang
En knivspids kanel
En knivspids kardemomme

Vaniljeskum:
4 dl. Fløde
1 Vaniljestang
1 tsk. Sukker
3 Spsk. Skyr/creme fraiche

Karamel:
1/3 dåse dulce de leche

Fremgangsmåde

Nøddemarengsbunde:
Pisk æggehviderne lyse og luftige, og tilsæt herefter sukker lidt ad gangen og pisk videre til du har en sej marengs. Nødderne blendes fint i en minihakker og vendes forsigtigt sammen med marengsmassen. Fyld på sprøjtepose og lav to bunde i samme størrelse (tegn evt. rundt om en tallerken på bagepapiret, så du har noget at gå ud fra).
Bag ved 100 grader i mindst 1 1/2 afhængigt af ovn.

Æblekompot:
Skræl æblerne og skær dem i tern. Put æbleternene i en gryde med de øvrige ingredienser og lad det koge sammen til en kompot. Det er en smagssag hvor grov den skal være. Og husk for guds skyld at lade vaniljestangen koge med efter du har skrabet kornene ud.

Vaniljecreme:
Pisk fløde, vanilje og sukker til en fast skum og vend herefter skyr i. Fyld på sprøjtepose med rundt tylle.

Karamel:
1/3 dåse dulce de leche fyldes på sprøjtepose.

Læg den ene bund på et fad/tallerken og fordel din æblekompot på bunden. Ovenpå æblekompot sprøjtes karamel ud i en spiral. Sprøjt ‘dutter’ af vaniljeskum på hele bunden. Start med den yderste kant.
Læg den anden bund ovenpå og sprøjt igen ‘dutter’ på. Pynt med skovsyre og guldflager.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Asiatisk salat med rød spidskål og marineret svinemørbrad