Stracciatella med bagte tomater, pinjekerner og urter

Pasta med rejer og ærter i spinatsauce

Pasta med rejer, friske ærter og pinjekerner i cremet spinatsauce.

Ingredienser
2 pers.

250 g. Pasta
14 Store rejer
80 g. Friskbælgede ærter (uden skal)
20 g. Pinjekerner

Spinatsauce:
1 Bananskalotteløg
1 Fed hvidløg
En håndfuld friske urter (jeg bruger persille og dild)
100 g. Spinat
100 g. Mascarpone
1/3 Citron (saft og skal)
Salt og peber

Derudover:
Stedmoderblomster

Fremgangsmåde
Rist pinjekerner på en tør pande, og lad dem herefter køle af.
Finthak skalotteløg og hvidløg. Sauter i olie på en pande. Sku ned for varmen og kom spinat på. Det er vigtigt, at det ikke steger og mister farven. Det skal bare falde let sammen.
Kom blandingen af spinat, løg og hvidløg i en blender med mascarpone og krydderurter,og blend til en glat, grøn sauce. Smag til med salt, peber og citron. Tilsæt lidt af kogevandet (max 1/2 dl.) fra pastaen, hvis blenderen har svært ved at køre den galt. Lun den op i en kasserolle ved lav varme.

Kog pasta efter anvisning på pakken. Imens steges rejer i olie på en varm pande. De skal kun steges i ca. 1 minut på hver side, inden de tages af panden og dryppes af på et stykke papir. Kom herefter ærterne på, og sauter dem ligeledes i ganske kort tid.

Kom pasten i den lune spinatsauce og vend det sammen. Fordel i to dybe tallerkner og anret med rejer, ærter, pinjekerner og blomster.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stracciatella med bagte tomater, pinjekerner og urter