Chokoladekage med brombærmousse
De sidste brombær i min fryser blev brugt på denne lækre kage med en chokoladekagebund og en frisk, syrlig brombærmousse.
Ingredienser
Chokoladekage:
130 g. Sukker
80 g. Blødt smør
100 g. Mel
50 g. Kakao
1 Æg
1,5 dl. Yoghurt naturel
1/2 tsk. Bagepulver
Brombærmousse:
300 g. Brombær
3 Blade husblas
100 g. Sukker
2 dl. Fløde
1/2 dl. Yoghurt naturel
Saft fra ½ citron
Pynt:
Brombær
Guldflager
Blade fra kornblomster
25 g. Mørk chokolade
Derudover:
Springform/silikoneform 20 Ø.
Fremgangsmåde
Chokoladekage:
Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Pisk herefter æg i.
Rør mel, kakao og bagepulver sammen og sigt det i æggemassen lidt ad gangen, imens der piskes. Til sidst kommes yoghurt i.
Kom dejen i din form og bag ved 180 grader i ca. 30 minutter. Lad kagen køle af, inden den beklædes med kageplast.
Brombærmousse:
Udblød husblas i koldt vand.
Kog brombær, sukker, citronsaft op.
Kom det i en si og pres saften gennem, så kernerne bliver sorteret fra. Sæt saften tilbage på blusset og smelt husblas heri. Lad det køle ned.
Imens piskes en let flødeskum, som vendes let med brombærsaft og yoghurt.
Fyld i formen med chokoladekage og sæt på frost nogle timer – helst natten over.
Befri den herefter fra formen.
Smelt chokolade over vandbad og kom det i en sprøjtepose. Klip et meget lille hul i sprøjteposen og lav et mønster på kagen med chokoladen. Pynt med blade fra kornblomster og brombær, som drysses med guldflager.
Ingen kommentarer endnu