Hvid chokoladekage med hindbær og lakrids

Hvid chokoladekage med friske hindbær, overtrukket med hvid chokolade med lakridsgranulat – toppet med hindbærcreme.
Jeg elsker kombinationen af hvid chokolade, hindbær og lakrids! Hvis du også gør det, skal du helt sikkert prøve denne opskrift. Og selvom den kan se en smule avanceret ud, er den faktisk ret simpel at lave.
Ingredienser
5 stk.
Hvid chokoladekage:
35 g. Smør
60 g. Sukker
½ tsk. vaniljesukker
½ tsk. Bagepulver
60 g. Hvedemel
1 æg
15 Hindbær
35 g. Hvid chokolade
1 knivspids salt
Overtræk:
200 g. Hvid chokolade
1 tsk. Lakrids granulat
Hindbærcreme:
50 g. Smør
90 g. Philadelphia
¼ tsk. Vaniljesukker
1 tsk. Citronsaft
1 spsk. Hindbærstøv
90 g. Flormelis
Derudover:
Kageform
Rød skovsyre
Pink glimmer
Stjernekrymmel
Fremgangsmåde
Hvid chokoladekage:
Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt.
Rør mel og bagepulver i.
Smelt smør. Hak chokolade og bland det med smørret.
Vend det herefter forsigtigt sammen med din masse.
Sprøjt/smør formen og fyld dem, men ikke helt til kanten. De hæver ret meget under bagningen, så det der eventuelt hæver “ud af formen” skæres til sidst væk med en kniv ( når de er kølet af).
Læg 3 hindbær i hver form.
Bag dem ved 190 grader i ca. 15 min.
Overtræk:
Imens kagerne køler af smeltes den hvide chokolade, og lakrids granulat røres godt ud i chokoladen.
Dyp først bunden af kagerne i chokoladen og overtræk dem herefter. Sæt dem på køl til chokoladen har sat sig.
Hindbærcreme:
Pisk smør lyst og luftigt
Tilsæt philadelphia og citronsaft, og pisk videre
Tilsæt nu flormelis og vaniljesukker lidt ad gangen og pisk lidt videre.
Til sidst tilsættes hindbærstøv og der piskes til den har en fast og blød konsistens.
Fyld på sprøjtepose med tylle.
Lav 5 dutter på hver kage, drys med pink glimmer og pynt med rød skovsyre og stjernekrymmel.
Ingen kommentarer endnu