Andeburger med æble, marineret rød spidskål og sennepsmayo
Andeburger med confiterede andelår, appelsinmarineret rød spidskål med persille, æble og grov sennepsmayo – super nemt at lave og en helt perfekt juleburger!
Ingredienser
2 pers.
2 Brioche burgerboller
2 Confiterede andelår (jeg har brugt confit de canard)
1/2 Æble
1/4 Rød spidskål
1 spsk. Æbleeddike
Saft fra 1/3 Appelsin
En lille håndfuld bredbladet persille
Sennepsmayo:
1 Æggeblomme
1 spsk. Hvidvinseddike
1 tsk. Dijonsennep
2 tsk. Grov sennep (med hele sennepskorn)
Rapsolie
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Sennepsmayo:
Pisk æggeblomme, hvidvinseddike, dijonsennp, salt og peber sammen til en cremet konsistens. Hæld en tynd stråle olie i imens du forsat pisker. Pisk til det har en tyk konsistens. Kom grov sennep i og pisk det i.
Sæt på køl til du skal bruge det.
Varm andelårene ved 200 grader i 15 min.
Imens snittes rød spidskål fint og vendes med æbleeddike og appelsinsaft. Vend herefter grofthakket persille i.
Skær æble i tynde skiver.
Riv kødet af andelårene, smag til med salt og peber – vend evt. lidt af det overskynde andefedt i, hvis det er lidt tørt.
Varm burgerbollerne og saml burgeren ved at smøre øverste og nederste bolle med sennepsmayo, kom en god håndfuld rød spidskål på bunden, and ovenpå og top med æbler.
Ingen kommentarer endnu