Tærte med lime, hindbær og marengs

Bulgursalat med bagte gulerødder, krydrede kikærter og feta

Ingredienser
1 dl. Bulgur
2 spsk. Olivenolie
1 1/2 spsk. Tomatpuré
Skal fra 1 citron
Salt og friskkværnet peber

3-4 Gulerødder, afhængigt af størrelse
3 spsk. Olivenolie
4 spsk. Akaciehonning
Salt og friskkværnetpeber

150 g. Kikærter
2 spsk. Olivenolie
1 tsk. Spidskommen
1 tsk. Koriander
1 tsk. Paprika
1 tsk. Chilipulver
1/2 tsk. Røget paprika
Salt og friskkværnet peber

20 g. Pinjekerner
100 g. Græsk feta
1 Stor håndfuld bredbladet persille

Fremgang
Kog bulgur efter anvisning på posen. Vend sammen med olivenolie, tomatpuré, citronskal, salt og peber og sæt på køl.
Imens skrælles gulerødderne og skæres i skiver på skrå. Kom dem på en bageplade med bagepapir.
Vend dem med olivenolie og akaciehonning. Drys med salt og peber og vend det godt sammen med gulerødderne.
Bag ved 180 grader i ca. 25 minutter, eller til de er møre.
Samtidig vendes kikærter med olivenolie og krydderier og bages ligeledes ved 180 i grader i ca. 20 minutter. Lad begge dele køle af.

Rist pinjekerner med middel varme på en tør pande til de er gyldne og hak persille.

Vend gulerødder og kikærter sammen med bulgur, og top med hakket persille og pinjekerner. Smuldr feta ud over.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tærte med lime, hindbær og marengs