Friske forårsruller med rejer, mango og grønt

Mazarinkage med birkes, passionsfrugtmousse og curd

Mazarinbund med birkes, luftig passionsfrugtmousse og passionsfrugt curd.

Ingredienser
Mazarinbund med birkes:
100 g. Marcipan
100 g. Sukker
100 g. Smør, stuetemperatur
30 g. Mel
2 Æg
1 Vaniljestang
20 g. Blå birkes
En knivspids salt

Passionsfrugtmousse:
3 Pasteuriserede æg
100 g. Sukker
0,75 dl. Passionsfrugtsaft (ca. 9 stk)
Saft fra 1/2 citron
4 Blade husblas
2,5 dl. Fløde

Passionsfrugt curd:
5 Passionsfrugter, saft herfra
1 Æg
50 g. Sukker
25 g. Smør

Pynt:
Spiseligeblomster
Citronmelisse

Derudover:
Silikoneform 18 cm. i diameter
Silikoneform 20 cm. i diameter

Fremgangsmåde
Mazarinbund med birkes:
Flæk vaniljestangen og tryk kornene ud i 1 tsk. sukker.
Pisk smør, sukker og vanilje lyst og luftigt. Riv marcipan fint på et rivejern, kom det i og pisk videre. Pisk herefter æg i.
Bland mel, bagepulver og salt sammen. Sigt det i massen og vend det sammen. Vend til sidst birkes i dejen.
Kom i silikoneform på 18 cm.
Bag ved 180 grader i ca. 20 min. Lad den herefter køle af.
Når kagen er kølet helt af placeres den i midten af en silikoneform på 20 cm.

Passionsfrugtmousse:
Udblød husblas i koldt vand.
Pisk æg og sukker luftigt. Imens lunes passionsfrugtsaft ved lav varme. Smelt husblas heri og pisk den i æggesnapsen.
Pisk fløde til en let skum og vend det sammen med æggemassen.
Hæld moussen over bunden, der er placeret i midten af en silikoneform.

Passionsfrugtcurd:
Skrab kødet ud af passionfrugterne og si kernerne fra, så du kun har saft tilbage.
Pisk æg, sukker og passionsfrugtsaft sammen i en gryde ved middelhøj varme. Skru ikke for højt op for varmen, da æggene vil blive grynede. Pisk i ca. 5 minutter og tilsæt smør. Pisk til det begynder at tykne og får en lækker, cremet konsistens. Det tager noget tid, så vær toldmodig. Hæld den gennem en sigte og smør på kagen.

Pynt kanten af kagen med blade af spiselige blomster og citronmelisse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Friske forårsruller med rejer, mango og grønt