Skumfiduser med kaffe, chokolade og hasselnødder

Skumfiduser med kaffesmag, som er overtrukket med mørk chokolade og ristede hasselnødder.
Ingredienser
ca. 25 stk.
Skumfiduser:
1,5 dl. Meget stærk kaffe
300 g. Sukker
1 Vaniljestang
12 Blade husblas
130 g. Flormelis
Overtræk:
500 g. Mørk chokolade
60 g. Hasselnødder
Fremgangsmåde
Rist hasselnødder i ovnen ved 160 grader i 15-20 minutter, eller til de er gyldne. Fjern skallen, og lad dem køle af.
Herefter hakkes de fint.
Udblød husblas i koldt vand.
Flæk vaniljestangen, og bland vaniljekorn med lidt af sukkeret.
Kaffe, sukker og vaniljekorn kommes i en gryde og koges op til 110 grader.
Tag gryden af varmen, og kom husblas i sukkermassen. Rør det godt sammen.
Hæld sukkermassen i en skål og pisk med en elpisker (eller røremaskine, hvis du har det). Det skal piskes i lang tid. Det tager ca. 10-15 minutter.
Sigt et godt lag flormelis på et stykke bagepapir i et ovnfast fad, en stor bøtte eller hvad du lige har.
Fordel skumfidusmassen på bagepapiret. Sigt det resterende flormelis over skumfidusmassen. Lad det køle af og sætte sig.
Smelt chokolade over vandbad, og overtræk skumfiduserne. Jeg bruger en kødnål, som jeg stikker i skumfidusen. Først dypper jeg bunden i, og herefter overhælder jeg med chokolade. Til sidst ryster jeg let på skumfidusen, så det overskydende chokolade kommer af.
Sæt dem på et stykke bagepapir og drys med ristede hasselnødder. De færdige skumfiduser sættes på køl, så chokoladen kan sætte sig.
Ingen kommentarer endnu