Kålsalat med græskar og feta

Julepavlova med kirsebær

Julepavlova med sprød marengsbund, vaniljecreme med varme krydderier og syltede kirsebær

Ingredienser
Marengsbund:
4 Æggehvider
200 g. Sukker
1 tsk. Eddike
1 tsk. Maizena
En knivspids salt

Vaniljecreme med varme krydderier:
3 Æggeblommer
1 Vaniljestang
50 g. Sukker
2,5 dl. Sødmælk
1,5 spsk. Maizena
2 knsp. Kanel
2 knsp. Kardemomme
1 knsp. Stødt nellike

Syltede kirsebær:
400 g. Kirsebær
1 1/2 dl. Sukker
1 1/2 dl. Vand
1 1/2 dl. Hvidvin
1/2 Vaniljestang
2 Stjerneanis

Derudover:
Spiselige blomster i rosa farver.

Fremgangsmåde
Marengsbund:
Pisk æggehvider og salt lyst og luftigt.
Tilsæt sukker lidt ad gangen, og pisk til en sej marengs. Pisk eddike ind i massen.
Sigt maizena i og vend det forsigtigt ind i din marengs.
Tegn evt. en cirkel på et stykke bagepapir og fordel marengsmassen herpå. Lav en fordybning i midten.
Bag ved 100 grader i ca. 1 time og 45 minutter. Sluk ovnen, og lad den stå heri og køle helt af.

Vaniljecreme:
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og mas det ud i 1 tsk. sukker.
Kom det i en kasserolle med den tomme vaniljestang og sødmælk, og varm det op.
I en anden skål piskes æggeblommer, sukker og marizena sammen. 
Når det er pisket sammen hældes den varme sødmælk med vanilje ned i æggemassen og kommes herefter tilbage i kasserollen, imens der piskes konstant til cremen tykner.
 Lad den boble et øjeblik, så den er kogt ordentlig igennem. Kom kanel, kardemomme og nellike i, og rør det ud i cremen. Smag cremen til, og tilføj gerne mere af krydderierne, hvis du synes den mangler smag.
Kom cremen i en skål og dæk det til med film (helt ned til cremen) og sæt den på køl, gerne natten over.

Syltede kirsebær:
Kom sukker, vand og hvidvin i en kasserolle og kog det op. Kom kirsebær i et sylteglas med 1/2 vaniljestang og stjerneanis. Hæld syltelage over og sæt på køl natten over, eller gerne flere dage før de skal bruges.

Fyld marengsbunden med vaniljecreme. Dryp de syltede kirsebær af og kom dem ovenpå. Top med en masse spiselige blomster.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kålsalat med græskar og feta