Asiatisk oksetatar med wasabimayo og syltede bøgehatte

Pistaciebund med hindbærmousse og hvid chokoladecreme med lime

Små fine dessertkager med pistaciebund, hindbærmousse og hvid chokoladecreme med lime.

Ingredienser
4 stk.

Pistaciebund:
50 g. Mandler
50 g. Pistacie
50 g. Æggehvider
50 g. Flormelis
10 g. Mel
2 spsk. Sukker
En knivspids salt

Hindbærmousse:
225 g. (Frosne) Hindbær
3 spsk. Citronsaft
1 1/2 Blad husblas
90 g. Sukker
1 1/2 dl. Fløde

Hvid chokoladecreme med lime:
1 Blad husblas
50 g. Hvid chokolade
1,25 dl. Piskefløde
Skal fra 1/4 lime

Andet:
Form
Tylle
Spøjtepose

Pynt:
Lyserød velvetspray
Friske hindbær
Mynte
Kornblomster

Fremgangsmåde
Pistaciebund:
Hak mandler og pistacie fint og bland dem med mel og flormelis.
Pisk æggehvider stive, og tilsæt sukker lidt ad gangen, til sukkeret er opløst. Vend forsigtigt sammen med nøddemelblandingen.
Bag i i ovn ved 180 grader i ca. 12 minutter. Lad den køle af.
Udstik bunde med udstikker som følger med silikoneformen.

Hindbærmousse:
Udblød husblas i koldt vand.
 Kog hindbær, sukker og citronsaft. Kom det i en si og tryk saft gennem, så kernerne bliver sorteret fra.
Sæt saften tilbage på blusset og smelt husblas heri. Lad det køle ned. Imens piskes en let flødeskum, som vendes let med hindbærsaften når det er kølet ned.
 Fyld i formen og sæt på frost – helst natten over.

Hvid chokoladecreme med lime:
Udblød husblas i koldt vand.
Hak chokoladen og kom den i en skål. Riv limeskal heri. 
Varm fløde op til lige under kogepunktet. Hæld den varme fløde over chokoladen med lime og rør med en dejskraber til chokoladen er smeltet helt. Smelt husblas heri og rør det godt ud i massen. 
Kom film på helt ned til chokoladecremen, så der ikke dannes kondens. Sæt på køl i nogle timer, gerne natten over.
Pisk til en luftig chokoladecreme og fyld på sprøjtepose med tylle.

Anret bundene på en tallerken. De frosne stænger af hindbærmousse befries fra formen og sprayes med velvetspray. Læg dem forsigtigt ovenpå bundene. Sprøjt hvid chokoladecreme i en slange agtigt form på moussen (se billede).
Pynt med friske hindbær, mynte og blade af kornblomster.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Asiatisk oksetatar med wasabimayo og syltede bøgehatte