Nudelsalat med grønt og marineret gris

Reklame for Danish Crown
Jeg er blevet udfordret til at lave en nem og lækker hverdagsret med grøntsager og gris, som er endt ud i denne skønne asiatisk inspirerede nudelsalat. Den består af nudler vendt i hoisin sauce, marineret gris, stegte bøgehatte, edamamebønner og marineret gulerod og rød spidskål, som toppes med limesaft, sesamfrø og forårsløg.
Ingredienser
2 pers.
150 g. Nudler
4 spsk. Hoisin sauce
125 g. Edamamebønner
150 g. Bøgehatte
75 g. Gulerod
100 g. Rød spidskål
Marinade til gulerod/spidskål:
3 spsk. Æbleeddike
1 spsk. Akaciehonning
Limesaft
Salt og friskkværnet peber
250 g. Strimler af gris
Marinade:
2 Spsk. Soya
0,75 dl. Honning
1 Spsk. Fishsauce
1 Spsk. Sesamolie
1 Tsk. Revet ingefær
2 Fed hvidløg, presset
Fremgangsmåde
Soya-honning marinade røres sammen og strimler af gris lægges heri, imens de andre ting gøres klar.
Edamamebønner koges, skylles med koldt vand og køles af. Drys med salt.
Gulerod skæres i tynde strimler og spidskål snittes fint (eller rives på mandolinjern), og vendes i honning-eddike marinade.
Imens koges nudler efter anvisning på pakken, skylles i koldt og vendes i hoisin sauce.
Soya-honning marinaden hældes på en pande, og efter et minut kommes strimler af gris på, som stegs til alt væsken er fordampet, og kødet er karamelliseret.
Imens ristes bøgehatte kort på en anden pande.
Alle tingene anrettes i en skål, og toppes med finthakket forårsløg, sesamfrø og limesaft.
Ingen kommentarer endnu