Salat med bagt sød kartoffel, feta og oliven

Lækker, mættende salat med bagt sød kartoffel, feta, kalamata oliven og rødløg.
Ingredienser
75 g. Feldsalat
90 g. Feta
50 g. Kalamata oliven
1/2 Rødløg
250 g. Sød kartoffel
3 spsk. Olivenolie
1 tsk. Timian
1 tsk. Oregano
Salt og friskkværnet peber
God olivenolie til servering
Fremgangsmåde
Skræl din kartoffel og skær den i mundrette stykker. Vend stykkerne i olivenolie, timian, oregano, salt og friskkværnet peber. Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag ved 180 grader i ca. 25-30 minutter.
Lad dem køle af.
Feta skæres i tern, oliven deles på midten, rødløg snittes fint og anrettes med feldsalat og stykker af bagt sød kartoffel. Server med en god olivenolie.
Ingen kommentarer endnu