Jordbærcheesecake med rabarberkompot

Melonsalat med parmaskinke, mozzarella og asparges

Er du vild med den klassiske melon med parmaskinke? Så er denne salat helt sikkert noget for dig!
Melon og skinke går fantastisk med de salte soyamandler, friske grønne asparges og de bløde mozzarella kugler.
Spis den som en ret for sig eller som tilbehør.

Ingredienser
225 g. Cantaloupe melon (uden skal)
8 Asparges
1/2 Rødløg
40 g. Feldsalat
40 g. Parmaskinke
120 g. Små mozzarella
30 g. Soya mandler (100 g. mandler og 3 spsk. soya)

Fremgangsmåde
Start med lave soyamandler ved at komme mandler og soya på en pande ved middel-høj varme, og rør jævnligt i dem indtil soyaen er væk. Lad dem køle af imens du laver salaten.
Fyld en gryde med lidt vand. Når vandet koger blanceres asparges og køles herefter af i iskoldt vand.
Feldsalat fordeles på et fad. Lav små kugler af melon med et parisiennejern og fordel dem på bunden af feldsalat med de små kugler af mozzarella. Skær rødløg i tynde skiver og snit asparges i mundrette stykker. Fordel på salaten.
Parmaskinke fordeles ligeledes i stykker på salaten, som til sidst toppes med soyamandler.
Du kan med fordel give salaten lidt friskkværnet peber og/eller balsamico.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordbærcheesecake med rabarberkompot