Salat med søde kartofler og kikærter

Banankage med kaffefrosting

Da jeg i sidste uge spiste banan til min morgenkaffe og det gik op for mig, hvor godt de to smage går sammen, fik jeg hurtigt en idé om, at jeg måtte lave en kage med smag af banan og kaffe. Det endte ud i denne svampede banankage med chokolade, salt karamel crispy pearls og kaffefrosting.

Ingredienser
Banankage:
3 æg
225 g. Sukker
150 g. Hvedemel
1 tsk. Vaniljesukker
1 tsk. Bagepulver
125 g. Smør (smeltet)
65 g. Mørk chokolade (hakket)
3 Modne bananer
En knivspids salt

Kaffefrosting:
100 g. Smør (Stuetempereret)
200 g. Philadelphia
1 tsk. Vaniljesukker
1 spsk. Instant espresso
200 g. Flormelis

75 g. Salt karamel crispy pearls

Deudover:
Springform (20 cm.)
Sprøjtepose
Stjerne tylle
Spiselige blomster

Fremgangsmåde

Banankage:
Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og sigt det i æggemassen.
Smelt smør ved lav varme – lad det køle af og rør det herefter i. Mos bananer og rør dem i blandingen.
Hak chokolade fint og vend det i. 
Smør springform og fyld dejen i. Bag ved 175 grader i ca. 55-60 min.
Lad kagen køle af og lav frosting imens.

Kaffefrosting:
Pisk smør lyst og luftigt. Tilsæt philadelphia og pisk videre.
Tilsæt flormelis og vaniljesukker lidt ad gangen og pisk videre.
Til sidst tilsættes instantkaffe. Pisk til du har en fast og blød konsistens.
Fyld på sprøjtepose med tylle.

Banankagen skæres over på midten. Hvis den har fået en lille top kan den med fordel skæres af, så du har to lige bunde.
Læg den ene bund på et fad og sprøjt små dutter af kaffefrosting ud på hele bund. Drys salt karamel crispy pearls ud over (gem lidt til pynt).
Læg den anden bund ovenpå og sprøjt igen dutter ud på hele bunden. Pynt med salt karamel crispy pearls og spiselige blomster.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Salat med søde kartofler og kikærter