Hønsesalat med syltede bøgehatte og sprødt kyllingeskind

Kage med kokos, lime og passionsfrugtmousse

Eksotisk kage med kikse/kokosbund, lag af ristede kokosflager og lime, karamel chokoladeganache, passionsfrugtmousse og mangogelé.

Ingredienser
Bund med kiks og kokos:
125 g. Kiks
25 g. Kokosmel
75 g. Smør
En knivspids salt

Kokos/lime lag:
115 g. Ristede kokosflager
125 g. Kondenseret mælk
Skal fra 1 øko lime
En knivspids vaniljesukker

Karamel chokoladeganache:
150 g. Gold chokolade
1 dl. Fløde

Passionsfrugtmousse:
12 Passionsfrugter
Saft fra 1/2 citron
3 ½ Blade husblas
100 g. Sukker
2 dl. Fløde
1 dl. Neutral yoghurt

Mango gelé:
200 g. (frossen) Mango
Saft fra ½ citron
30 g. Sukker
¼ dl. Vand
2 blade husblas

Pynt:
Krystalliseret hvid chokolade
Guldflager
Lilla hornvioler

Fremgangsmåde
Bund med kiks og kokos:
Blend kiks og kokos i en minihakker. Imens smeltes smør ved lav varme.
Kiks og kokos blandes det smeltede smør, og røres godt sammen til en ensartet masse.
Kom det i en silikoneform på 18 cm. og tryk det sammen med et glas. Sæt på køl.

Kokos/lime lag:
Vend ristede kokosflager med kondenseret mælk, vaniljesukker og limeskal.
 Hæld det på kiksebunden og og tryk det sammen med et glas. Sæt på frost.

Karamel chokoladeganache:
Chokolade smeltes over vandbad og fløde varmes op til kogepunktet i en anden gryde.
Hæld den varme fløde over den smeltede chokolade, imens du rører i midten af skålen med en dejskraber til den samler sig til en blank masse.
Hæld over kokoslaget og sæt på frost – gerne natten over.

Passionsfrugtmousse:
Udblød husblas i koldt vand.
 Kog passionsfrugt fyld, sukker og citronsaft op.
Kom det i en si og tryk saft gennem, så kerner bliver sorteret fra. Sæt saften tilbage på blusset og smelt husblas heri. Lad det køle ned.
Imens piskes en let flødeskum, som vendes med den afkølede passionsfrugtsaft og yoghurt.

Tryk kagen med kiks, kokos og chokoladeganache ud af formen sæt den i en silikoneform på 20 cm. Hæld passionsfrugtmousse over og sæt på frost natten over.

Mango gelé:
Udblød husblas i koldt vand.
Kog mango, citronsaft, vand og sukker op til sukkeret er smeltet. Tag det af varmen og rør husblas ud heri.
Lad geléen køle af inden den hældes på kagen.
Hæld i en spiralform og sæt på frost.

Dagen efter trykkes kagen ud af formen og sættes på et fad. Geléen trykkes ligeledes ud af formen og placeres midt på kagen.
Rundt om pyntes der med krystalliseret hvid chokolade, guldflager og lilla hornvioler.

2 kommentarer

  • Mette

    Hej Michelle

    Tusind tak for en skøn hjemmeside med virkelig mange lækre opskrifter!
    Jeg skal i gang med den her kage, og vil gerne lave den i en silikone form der er 7 cm høj. Selve indlægget (kokos, gold chokolade mvh) vil blive 18 cm i diameter ligesom din opskrift. Ved du, hvor højt det bliver? Altså om formens 7 cm i højden er for lidt til både indlæg og passionsfrugtmousse?

    På forhånd mange tak for hjælpen 😊

    Mvh. Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Hej Mette

      Jeg er rigtig glad for at høre du kan bruge mine opskrifter 🙂
      Min silikoneform er 6 cm. høj, så du kan sagtens bruge den du har på 7 cm.

      God fornøjelse med kagebagningen!

      Michelle

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hønsesalat med syltede bøgehatte og sprødt kyllingeskind