Melonsalat med agurk og avocado

Banankage med chokolademousse og bær

Lækker svampet banankage med chokolademousse og friske bær.

Ingredienser

Banankage:
3 æg
225 g. Sukker
150 g. Hvedemel
1 tsk. Vaniljesukker
1 tsk. Bagepulver
125 g. Smør (smeltet)
40 g. Mørk chokolade (hakket)
4 Modne bananer
En knivspids salt

Chokolademousse:
180 g. Mørk chokolade
1 ½ Blade husblas
3 dl. Fløde

Derudover:
3 spsk. Crispy saltkaramel pearls (kan undlades)
Blåbær
Brombær
Hornvioler

Andet:
Silikoneform/springform på 20 cm.
Indsatsform 18,5 cm.

Fremgangsmåde

Banankage:
Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og sigt det i æggemassen.
Smelt smør ved lav varme – lad det køle af og rør det herefter i.
Mos bananer og rør dem i blandingen.
Hak chokolade fint og vend det i. 
Kom i formen på 20 cm. Bag ved 175 grader i ca. 1 time.
Lad kagen køle af.

Chokolademousse:
Udblød husblas i koldt vand.
Hak chokoladen, og kom den i en skål.
Varm 1 dl. piskefløde op til kogepunktet. Rør husblas ud i den varme fløde og sigt den derefter over den hakkede chokolade.
Rør godt til chokoladen er helt smeltet. Køl ned til stuetemperatur.
Pisk de sidste 2 dl. fløde til en let skum og vend det forsigtigt med chokoladen. Sæt på køl nogle timer – helst natten over.
Kom moussen i en skål og pisk den luftig.
Kom den i indsatsformen og hæld crispy saltkaramel pearls på. Kom på frost.

Befri den frosne chokolademousse fra formen og placer den på midten af banankagen. Kanten pyntes med bær og spiselige blomster.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Melonsalat med agurk og avocado