Asiatisk inspireret laksetatar

Kage med hvid chokolademousse og brombærmousse

Jeg havde en rest brombær fra sensommeren liggende i min fryser, og tænkte, at det var på tide de blev brugt til en lækker kage. Jeg elsker kombinationen af syrlige brombær og en god hvid chokolade, så kagen bestod af: en bund af hvid chokoladekage med brombær, en hvid chokolademousse, brombærmousse og friske brombær. Virkelig lækkert!

Ingredienser

Bund af hvid chokoladekage med brombær:
150 g. Hvid chokolade
150 g. Smør
120 g. Sukker
3 Æg
150 g. Mel
¼ tsk. Bagepulver
1 Knivspids salt
150 g. Brombær

Hvid chokolademousse:
175 g. Hvid chokolade
2 Blade husblas
4 dl. Fløde

Brombærmousse:
200 g. (Frosne) Brombær
Saft fra 1/2 citron
1 Blad husblas
70 g. Sukker
1 Tom vaniljestang
1,5 dl. Fløde

Pynt:
Friske brombær
Guldflager
Spiselige blomster
Hvide chokoladekugler

Andet:
Springform el. silikoneform 20 cm.
Indsatsform 18,5 cm.
Kageplast (hvis du bruger springform)

Fremgangsmåde

Bund af hvid chokoladekage med brombær:
Smelt smør i en gryde. Tag det af varmen, hak chokoladen og rør det i smørret, så det smelter. Lad det køle af.
Imens piskes æg og sukker luftigt i en skål. Vend mel, bagepulver og salt i med en dejskraber. Vend blandingen af smør og hvid chokolade i og rør det godt sammen til en ensartet masse. Til sidst vendes brombær i.
Beklæd en springform med bagepapir og fyld dejen i. Bag ved 175 grader i ca. 40 min.

Hvid chokolademousse:
Hak den hvide chokolade, og kom den i en skål. Udblød husblas. 
Varm 1 ½ dl. piskefløde op til kogepunktet. Rør husblas ud i den varme fløde og si den derefter over den hakkede chokolade. Rør godt til chokoladen er helt smeltet. Køl ned til stuetemperatur. Pisk de sidste 2 ½ dl. fløde til en let skum og vend det forsigtigt med den hvide chokolade.

Brombærmousse:
Udblød husblas i koldt vand.
 Kog brombær, sukker, citronsaft og vaniljestang. Kom det i en si og tryk saft gennem, så kerner bliver sorteret fra. Sæt saften tilbage på blusset og smelt husblas heri. Lad det køle ned. Imens piskes en let flødeskum, som vendes let med brombærsaften når det er kølet ned.
 Fyld i formen og sæt på frost.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Asiatisk inspireret laksetatar