Tabouleh

Dessert med pære, karamel og vaniljemousse

Dessert inspireret af klassisk pæretærte. Desserten har en bund af pærekompot med et lag vaniljemousse på. Den er toppet med crumble, karamel, frisk pære og spiselige blomster.

Ingredienser
2 pers.

Pærekompot:
1 Pære uden skræl og kernehus
2 spsk. Sukker
1 spsk. Citronsaft
0,5 dl. Vand
1 Tom vaniljestang
En Knivspids kanel
En Knivspids. Kardemomme
En Knivspids salt

Vaniljemousse:
1 Blad husblas
½ Vaniljestang
20 g. Sukker
1,25 dl. Fløde
½ dl. Yoghurt naturel

Crumble:
30 g. Smør
50 g. Sukker
40 g. Mel
En knivspids salt

Karamel:
1/4 Dåse dulce de leche

Pynt:
Pære i tynde skiver
Hornvioler
Skovsyre
Sølvflager


Fremgangsmåde

Pærekompot:
Skræl pæren og skær den i små tern. Put pæreternene i en gryde med de øvrige ingredienser og lad det koge sammen til en kompot. Det er en smagssag hvor grov den skal være. Jeg synes personligt, at det er lækkert med stykker af pære, så der er noget at tygge i. Sæt på køl til det skal bruges.

Vaniljemousse:
Udblød husblas i koldt vand. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Tryk kornene ud i lidt sukker. Lun vaniljesukker, sukker og 0,25 dl. piskefløde godt op ved lav varme. 
Imens piskes det resterende (0,75 dl.) fløde til en let flødeskum. Tag gryden af varmen og smelt husblas heri. Rør halvdelen af yoghurten sammen med den lune fløde og rør derefter resten i.
Vend flødeskummet forsigtigt i. Fyld på sprøjtepose.

Crumble:
Kom alle ingredienserne i en skål og pisk med en elpisker indtil det ligner brødkrummer. Fordel dem med god afstand på en bageplade og bag i ovn ved 180 grader i ca. 7 minutter, eller til det er gyldent. Lad dem køle af på et stykke bagepapir.

Karamel:
Dulce de leche

Find to skåle frem og fordel pærekompot i bunden. Hæld vaniljemousse over og sæt på køle i nogle timer – gerne natten over.
Pynt med crumble, dutter af karamel, tynde skiver af pære, hornvioler, skovsyre og sølvflager

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tabouleh