Orangeknas cheesecake

Salat med and, brombær og pære

En smagfuld vintersalat med and, brombær, pære og radicchiosalat, som er toppet med valnødder, sprøde grønkålschips og rød skovsyre. Serveres med appelsinvinaigrette.

Ingredienser
2 pers.

2 Andebryster (ca. 400 g.)
1 Hoved radicchiosalat
1 Pære
125 g. Brombær
40 g. Valnødder
En lille håndfuld rød skovsyre

En stor håndfuld grønkål, skåret i mundrette stykker
1/2 l. Smagsneutralolie

Appelsinvinaigrette:
1 spsk. Olivenolie
2 tsk. Grov sennep
1 spsk. Akaciehonning
Saft fra 1/2 appelsin
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Start med at varme olie op til 180 grader. Grønkål skæres i mundrette stykker og friteres meget kort i olien. Pas på, da det sprøjter ret meget.
Radicchiosalat hakkes groft, pære skæres i tynde skiver og valnødder hakkes.
Andebrysterne ridses på skindsiden, drysses med salt og lægges på en kold pande med skindsiden nedad. Skru op for varmen og steg ca. 2 min på hver side. Bag dem herefter færdig i ovnen ved 180 grader i 5-10 min afhængigt af hvor gennemstegte du vil have dem. Brug evt. et stegetermometer. Lad andebrysterne trække, og skær dem herefter i skiver.
Anret med de øvrige ingredienser.
Rør alle ingredienser til appelsinvinaigrette sammen og hæld ud over salten.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Orangeknas cheesecake