Mexi bowl

Kanelkage med kaffemousse

Kanelkage har altid været en af mine favoritkager. Kombinationen af kanel og kaffe i en kage, kan efter min mening noget helt specielt. Derfor har jeg forsøgt mig med en ny version med kaffemousse, og den blev endnu bedre end håbet og forventet.
Prøv også min kanelkage med kaffefrosting, hvis du er lige som vild med kanelkage som jeg er.

Ingredienser

Kanelkage:
35 g. Smør (smeltet)
100 g. Sukker
1 Lille æg
100 g. Hvedemel
1,25 dl. Kærnemælk
1/2 tsk. Natron
1 1/2 spsk. Kanel
1/2 tsk. Vaniljesukker
1/4 tsk. Kardemomme
En knivspids salt

Kaffemousse:
1 dl. Sukker
4 dl. Fløde
3 Æggehvider
4 Blade husblas
1/4 tsk. Vaniljesukker
3 spsk. Instant espresso
1 dl. Vand

Pynt:
25 g. 70% Chokolade
Tørrede kornblomster
Pink sukkerperler

Derudover:
Springform 20 cm.
Kageplast
Sprøjtepose

Fremgangsmåde

Kanelakge:
Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
Bland de tørre ingredienser sammen i en skål, og sigt det i massen med æg og sukker.
Tilsæt kærnemælk. Tilsæt herefter smeltet smør og pisk til du har en jævn dej.
Sæt et stykke bagepapir i bunden af din form og smør den. Bag kagen ved 180 grader i ca. 25 minutter.

Når kagen er kølet af skæres der rundt i kanten på kagen, og den beklædes herefter med kageplast.

Kaffemousse:
Udblød husblas i koldt vand. Imens koges sukker, vand, instant espresso og vaniljesukker op. Tag det af blusset og rør husblas i. Sigt det og lad det køle af. Pisk æggehvider og fløde (hver for sig) og vend det herefter forsigtigt sammen med kaffebladningen.
Fordel kaffemoussen ovenpå kanelkagen og sæt på køl. Gerne natten over.

Befri kagen fra springform og kageplast. Smelt chokolade og kom det på en sprøjtepose. Lad det køle af.
Klip et meget lille hul i din sprøjtepose og dekorer kagen med chokolade, sukkerperler og kornblomster.

3 kommentarer

  • Dinaelsborg

    Kan man undgå æggehvider i moussen?

    Mvh.Dina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Det har jeg ikke forsøgt, men har svært ved at forestille mig, at det bliver et godt resultat 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Instant kaffen skal den i, som instant eller som færdiglavet kaffe?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mexi bowl