Vandmelonsalat med feta og ærter

Bountykage

Jeg har flere gange lavet bountys selv, hvilket er super nemt og lækkert. Den anden dag kastede jeg mig så ud i at lave en bountykage, og den blev vanvittig god! Den består af en vaniljebund med ristetkokos, kokosfyld og en lækker, blød chokoladeganache.

Ingredienser

Bund:
50 g. Smør (stuetemperatur)
100 g. Sukker
100 g. Hvedemel
1 dl. Yoghurt naturel
1/2 tsk. Bagepulver
1 Æg
1/2 Vaniljestang
1 Knivspids salt
25 g. Ristet kokosmel

Kokosfyld:
150 g. Kokosmel
250 g. Kondenseret mælk
1/2 tsk. Vaniljesukker

Chokoladeganache:
1,5 dl. Fløde
300 g. Mælkechokolade

Pynt:
4 Bountys
Spiselige blomster

Derudover:
Springform 20 cm.
Kageplast

Fremgangsmåde

Bund:
Pisk smør, vaniljekorn og sukker lyst og luftigt. Pisk herefter æg i. Tilsæt yoghurt.
Bland mel, bagepulver og salt sammen. Sigt det i massen og rør det sammen.
Rist kokos på en pande til det bliver gyldent og vend det herefter i dejen.
Smør en springform, beklæd bunden med bagepapir og fyld kagemassen i. Bag den ved 180 grader i ca. 20 min. Lad den herefter køle af.

Kokosfyld:
Rør kokosmel, kondenseret mælk og vaniljesukker sammen til en ensartet masse. 
Beklæd springformen med kageplast og lav et lag af kokosfyld på vaniljebunden.
Sæt kagen på køl til det har sat sig.

Chokoladeganache:
Hak chokolade fint og kom det i en skål. Varm fløde op til lige under kogepunktet. Hæld den varme fløde over chokoladen, og rør i midten af skålen til det samler sig til en blank masse.
Hæld ganachen over kokosfyldet og sæt igen kagen på køl til den har sat sig.

Når kagen har sat sig befries den var springform og kageplast. Pynt den med bountys og spiselige blomster.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vandmelonsalat med feta og ærter