Cookies med appelsin, hasselnødder og chokolade

Gulerodskage med cream cheese frosting

Gulerodskage er en fantastisk klassiker, som jeg elsket siden jeg var barn, og stadig laver fra tid til anden.
Her er min version af en skøn krydret gulerodskage med syrlig cream cheese frosting. Hvis ikke man er lige så vild med pynt af spiselige blomster, som jeg, kan dette undlades.


Ingredienser

Gulerodskage:
100 g. Sukker
100 g. Brun farin
150 g. Blødt smør
3 Æg
4 Revne gulerødder (ca. 200 g.)
175 g. Hvedemel
½ tsk. Kardemomme
1 ½ tsk. Kanel
2 tsk. Bagepulver
1 knivspids salt

Cream cheese frosting:
400 g. Philadelphia (ikke light!)
200 g. Smør
250 g. Flormelis
1 Vaniljestang
1 tsk. sukker til vaniljestangen
Saft og skal fra 1 øko citron

Pynt:
Stedmoderblomster
Tørrede kornblomster
Hvide chokolade perler

Derudover:
Springform (20 cm.)
Sprøjtepose
Tylle


Fremgangsmåde

Gulerodskage:
Pisk smør, sukker og brun farin. Tilsæt æg og gulerod, og rør videre.
Bland mel, kardemomme, kanel og salt sammen, og tilsæt det lidt ad gangen til massen (sigt det, så du undgår klumper).
Smør din springform, hæld kagemassen i og bag den ved 180 grader i ca. 40 min.

Cream cheese frosting:
Pisk smør luftigt. Tilsæt philadelphia, sukker, vanilje og citron (skal og saft) og pisk videre. Til sidst sigtes flormelis i blandingen. Pisk til den har en fast og luftig konsistens.
Fyld på sprøjtepose med tylle.

Når kagen er kølet helt af skæres den over på midten. Læg den ene bund på et fad og sprøjt dutter af cream cheese frosting på hele bunden (start ved kanten). Læg den anden bund ovenpå og sprøjt igen dutter af cream cheese frosting.

Pynt med stedmoderblomster, kornblomster og hvide chokolade perler.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cookies med appelsin, hasselnødder og chokolade