Vaniljemuffins med karamelmidte, mascarponecreme og blåbær

Nudler med rejer og pak choi i peking hvidløg

Denne wokret med nudler, rejer og pak choi er en af mine livretter. Min kæreste og jeg har gennem de flere år hentet denne ret ved vores yndlings asiatiske take away sted, hvor man kunne blande sin egen wok.
Jeg fik den altid med nudler, rejer, nogle af mine yndlings grøntsager og peking hvidløg sauce.
Derfor var vi også ret kede af det, da vi fik beskeden om, at de havde solgt deres lokaler og vi nu skulle undvære en af vores yndlingsretter.
Da vi var der på deres sidste åbningsdag, var min kæreste heldigvis frisk at spørge kokken hvilke ingredienser der indgår i en peking hvidløg sauce, og det er jeg meget taknemmlig for i dag! Vi fik dog ikke forholdene, men jeg har nu flere gange eksperimenteret med at lave den, og nu synes jeg, at jeg har fundet den helt rigtige smag og konsistens – og derfor ville jeg selvfølgelig dele den med jer! Hvis ikke man er til stærk mad, vil jeg foreslå at man reducerer mængden af chili, da dette er en ret som kan brænde lidt i munden.

Ingredienser
2 pers.

300 g. Vietnamesiske rejer (uden skal)
200 g. Ægnudler
1 Stor Gulerod
1/2 Hoved broccoli
1 Lille porre
1-2 Hoveder pak choi afhængigt af størrelse

Peking hvidløg sauce:
2 Fed hvidløg
1 Spsk. chiliflager
2 Spsk. Soya
3 1/2 Spsk. Thai BBQ
3 1/2 Spsk. Sur-sød sauce

 

Fremgangsmåde

Snit gulerod, porre og broccoli og pil stænglerne af pak choi. Pil skal af rejerne, og rør ingredienserne til peking hvidløg marinaden sammen.
Sæt vand over til nudlerne og varm din wok op.
Kog nudlerne efter anvisning og hæld lidt olie på den varme wok. Steg grøntsagerne ca. i ca. 1 minut, steg herefter rejerne med og bland marinaden i. Når nudlerne er færdigkogte vendes de sammen med grøntsager og rejer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vaniljemuffins med karamelmidte, mascarponecreme og blåbær