Mini pavlova med jordbær og bagte rabarber

Panini med avocado og sprød seranoskinke

Så er jeg endelig tilbage med en ny opskrift til jer!
Jeg har været stille på det sidste, fordi jeg har været på ferie i Istanbul i ca. halvanden uge, og ca. et døgn efter vi kom hjem, valgte vores køle-og fryseskab at stå af – og leveringstiden på et nyt er ca. en uge!
Det er altså lang tid, når man har spist ude hver dag på ferien, og glæder sig til at komme hjem i sit eget køkken og lave sin egen mad – og ikke mindst lave opskrifter til jer!
Det er noget nær umuligt at lave mad, som hverken skal på køl eller frys, men jeg væbner mig med tålmodighed – selvom det er noget af en udfordring!
Men da jeg den anden dag havde fået nok af take away, lavede jeg denne lækre panini med avocado og sprød seranoskinke. Og så var det bare igang med madlavningen med det samme, da jeg kom hjem med varerne.

 

Ingredienser
2 pers.

4 Skiver godt brød (jeg har brugt et ølandshvedebrød)
1 1/2 Avocado
Ca. 20 Cherrytomater
8 Skriver seranoskinke
1 ‘Stang’ forårsløg
4 Spsk. grøn pesto
2 Pakker frisk mozzarealla

 

Fremgangsmåde
Skær 4 skriver af dit brød
Smør pesto på den ene sider af de 4 skiver brød
Skær avocado ud i skiver og læg det på brødet
Steg seranoskinke i lidt olie på en varm pande, og læg den ovenpå avocadoen
Del cherrytomaterne på midten og hak forårsløg i tynde skiver, og læg den på seranoskinken
Til sidst skæres mozzarella i skiver og lægges på.
Læg bagepapir på din paninimaskine, placér dine paninier og læg igen bagepapir på.
Lad dem ligge i til de er flotte gyldne og sprøde.

1 kommentar

  • Det lyder mega lækkert. Tror jeg vil prøve at lave den, bare med kalkunbacon i stedet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mini pavlova med jordbær og bagte rabarber