Grov bulgursalat med tomat og stegt aubergine

Mini pavlova med jordbær og bagte rabarber

Pavlova er min yndlings dessert! Den sprøde marengsbund, luftige flødeskum og frisk frugt smager så skønt, og er en oplagt dessert at lave her til sommer, hvor bærrene smager aller bedst.
Versionen jeg har lavet her, er en mini pavlova med vaniljeskum, friske jordbær og bagte rabarber, fordi jeg elsker kombinationen af rabarber og jordbær – og denne dessert er ingen undtagelse!

Ingredienser
Ca. 10 stk.

Maregnsbunde:
75 g. Æggehvider (stuetemperatur)
75 g. Sukker
50 g. Flormelis

Vaniljeskum:
½ l. Fløde
1 Vaniljestang
1 tsk. Sukker

Bagte rabarber:
140 g. Rabarber (renset)
2 spsk. Sukker
1 spsk. Vand
1 spsk. Citronsaft

Friske jordbær
Spiselige blomster

 

Fremgangsmåde

Maregnsbunde:
Pisk æggehviderne luftige, og tilsæt sukker lidt ad gangen. Pisk til den er helt stiv, og vend derefter forsigtigt flormelis i, så du ikke slår luften ud.
Beklæd en bageplade med bagepapir. Fyld din marengs på en sprøjtepose med stjernetylle (jeg bruger Ø 11 fra Kunst Og Køkkentøj), og sprøjt små “reder” ud. Sørg for at den er dyb i midten, så der er plads til vaniljeskum.
Bag dem ved 100 grader i ca. 50 min.

Bagte rabarber:
Skær rabarberne ud i stykker, ca. 3 cm. – og læg dem i et ildfast fad. Hæld vand og citron saft over, og drys med sukker.
Bag dem ved 150 grader i ca. 15-20 min.

Vaniljeskum:
Pisk fløden let. Flæk vaniljestangen og del vaniljekornene med lidt sukker. Tilsæt vaniljesukkeret i fløden, og pisk den til en luftig skum. Put den på sprøjtepose.

Skær jordbærene over på midten, og saml kagen ved at sprøjte vaniljeskum på magensbundene og pynte med friske jordbær, bagte rabarber og spiselige blomster.

Skal spises med det samme.

 

Se videoen, hvor jeg viser fremgangsmåden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grov bulgursalat med tomat og stegt aubergine